lørdag den 23. juli 2011

30 day letter challenge. Dag 3

Et brev til dine forældre

Kære mor og far.
Jeg elsker jer begge to meget højt.
I har gjort rigtig meget for mig, taget mig med til lægen dengang jeg havde det rigtig skidt, lavet mad som jeg kunne spise uden at få det dårligt med mig selv. Givet mig lov til at få en is selvom det var vinter, men fordi det var det jeg havde jeg lyst til at spise. Men desværre kan min kærlighed ikke købes med materielle ting. Jeg ved ikke om det er mig der husker dårligt, men jeg kan ikke huske hvornår i sidst sagde "jeg elsker dig" til mig, eller bare kaldte mig skat. Den sidste voksne person der kaldte mig skat,var min venindes mor, det var både rart men også underligt på samme tid. Det er meningen at mine forældre skal kalde mig skat, ikke min venindes mor. Jeg ved at i elsker mig, ellers havde i smidt mig ud for lang tid siden, men desværre er i ikke så gode til at vise eller fortælle det. Men det er nok bare sådan vi har det i den her familie? Der er dog en ting der undrer mig. Hvordan kan i gøre så meget forskel på jeres børn? Jeg ved godt jeg er voksen, og jeg burde kunne tage vare på mig selv, men jeg har stadig brug for hjælp, jeg har stadig brug for råd til hvordan man lever, hvordan man bruger sit liv fuldt ud. Jeg vil ikke have materielle ting af jer, jeg vil bare have lidt mere kærlighed, og lidt mere tid sammen med jer.
Jeg elsker jer mor og far.
- Kristina.

Min sommerferie


Min sommerferie har egentlig været ret god, til trods for at vi ikke har været i udlandet i år.
Jeg har været til Kløften festival, jeg har drukket mig fuld kl. 12 om eftermiddagen, jeg har bogstavelig talt ÆDT verdens bedste kartoffelsalat, jeg har stået og skrålet med på Alphabeats sange, jeg har fundet en plakat fra sidste år, med mig og selv min bedste veninde på, jeg har stået foran til Tom Donovan koncerten og sunget med på hans sange, jeg har smilet, jeg har grinet, jeg har været fuld, jeg har haft det godt.
Jeg har været leder på en børnelejr, jeg har snakket, jeg har trøstet, jeg har pustet når et barn havde slået sig, jeg har haft det godt.
Jeg har holdt studentergilde, JEG FIK EN STUDENTERHUE, og den kommer til at stå fremme, det er noget jeg har opnået. Det er et af de mål jeg har som jeg har opnået, og jeg er STOLT af mig selv.
Så har jeg været i København med Kiri og hendes familie. Vi har været på Christiania, gået ind til Strøget kl 2 om natten, festet til kl 5. Jeg har grædt foran Kiri's mor til jeg ikke kunne få vejret længere, og jeg har ydmyget mig selv på Sam's bar. Men vigtigst af alt har jeg også grinet, flirtet og haft det godt (:
Efter København tog jeg til Nibe med mor, far, Mads, Ane, Pia, Stephan, Cathia og Cira. Jeg har været i Jomfru Ane gade med mine forældre og Pia og Stephan, jeg har danset på baren, jeg har danset med min far og Pia og min mor. Vi har også været i Fårup Sommerland, jeg har været på skattejagt, jeg har troet jeg var fuld, jeg har prøvet alle børneforlystelserne, jeg har hængt på hovedet, jeg har skreget, jeg har spist Ben & Jerry's jeg har stået i ly for regnen, jeg har prøvet alle rutschebanerne og jeg har skreget af grin i dem alle sammen.
Jeg har også set min bedste veninde, vi har snakket, grinet, set comedy, været på twitter, og spillet Ludo på Komogvind.dk
Jeg har haft en vidunderlig ferie.

30 day letter challenge. Dag 2

Et brev til dit crush.


Kære dig.
Jeg ved ikke engang hvem jeg skriver dette brev til, om det er til dig som jeg har været forelsket i siden vi lærte hinanden at kende, og også efter vi ikke var kærester mere. Til trods for at det er 8 måneder siden, er det først nu du har knust mit hjerte. Jeg havde ikke troet det skulle tage dig så lang tid.
Nå, men det her brev skulle være til den jeg har et crush på nu, problemet er bare at jeg ikke rigtig har noget crush på nogen lige nu.

Det blev meget kort ...

onsdag den 20. juli 2011

30 day letter challenge. Dag 1

Kære bedste veninde.
Det her bliver så nok det 5. brev jeg skriver til dig. De fleste har været historier om vores venskab, og der har sågar også været en tale iblandt. Det er nok den jeg er mest stolt af. Men der her skulle jo blive et brev.
Vi har oplevet nærmest alt sammen. Vi har grinet til vi har grædt og til vi ikke kunne få vejret. Vi har rejst til Købehavn sammen for at se et teaterstykke som vi bare VILLE se. Vi har siddet på Storkespringvandet og drukket Rekorderlig. Vi har vadet rundt i udkanten af København og været pisse sure, men stadig formået at grine fordi vi havde hinanden. Vi har set en masse stand up sammen, både på dvd og live. Vi har holdt vores egne drukaftener utallige gange, og vi har været til koncerter og festival sammen.
Vi har også været uvenner, og vi har skændtes og været uenige. Vi har fået hinanden til at græde, men vi er altid kommet tilbage til hinanden igen. Du er den eneste jeg kan være uvenner med i kun 5 minutter. Jeg ved at det her brev blev noget møj, men du skal vide at jeg elsker dig <3

tirsdag den 19. juli 2011

30 day letter challenge.

30-day letter challenge
Write a letter to/about the following:
Day 1 - your best friend
Day 2 - your crush
Day 3 - your parents
Day 4 - your sibling (or closest relative)
Day 5 - your dreams
Day 6 - a stranger
Day 7 - your ex-boyfriend/girlfriend/love/crush
Day 8 - your favorite internet friend
Day 9 - someone you wish you could meet
Day 10 - someone you don’t talk to as much as you’d like to
Day 11 - a deceased person you wish you could talk to
Day 12 - the person you hate most/caused you a lot of pain
Day 13 - someone you wish could forgive you
Day 14 - someone you’ve drifted away from
Day 15 - the person you miss the most
Day 16 - someone that’s not in your state/country
Day 17 - someone from your childhood
Day 18 - the person that you wish you could be
Day 19 - someone that pesters your mind—good or bad
Day 20 - the one that broke your heart the hardest
Day 21 - someone you judged by their first impression
Day 22 - someone you want to give a second chance to
Day 23 - the last person you kissed
Day 24 - the person that gave you your favorite memory
Day 25 - the person you know that is going through the worst of times
Day 26 - the last person you made a pinky promise to
Day 27 - the friendliest person you knew for only one day
Day 28 - someone that changed your life
Day 29 - the person that you want tell everything to, but too afraid to
Day 30 - your reflection in the mirror

lørdag den 9. juli 2011

Studenterfest

I aften skal jeg holde min studenterfest, igår fik jeg lavet gelenegle, men 3 af dem er faldet af, så skal ned og ha sat nogle nye på (: Lige nu er jeg igang med at rydde lidt op på mit værelse, eller jeg sidder jo og skriver her, men jeg var igang med at rydde op :) Jeg mangler heller ikke så meget, det er bare lige gulvet der skal ryddes så der er plads til at vi kan sove herinde (:
Jeg er i en lidt af en tøjkrise til i aften, jeg kan ikke finde ud af om jeg skal tage kjole, eller jeans og en pæn top på. Men én ting er sikkert, jeg skal have mine nye guld stilletter fra h&m på ! :D Det bliver den første gang jeg har dem på, så det bliver spændende at se om jeg kan gå i dem uden at få alt for ondt.
Nå, det var vist det for denne gang, jeg må hellere komme videre med oprydningen. Nu ringer Casper <3

fredag den 8. juli 2011

Copenhagen

På mandag drager min kone og jeg + det løse til København (:
Jeg har desværre ikke særlig mange penge at tage med, men derfor regner jeg med at få shoppet alligevel. Vi skal i hvert fald i H&M håber der stadig er udsalg! Vil se om jeg kan finde nogle fine ringe, og så vil jeg også se om jeg ikke kan få logget Kiri med ind i en genbrugsbutik, da man garanteret også kan finde nogle fine ting der.

Konkurrence på Nelly.com


mandag den 4. juli 2011

Se her kommer mutter med kost og spand ...

Så skal der gøres rent! Mit studentergilde skal holdes på lørdag, og hytten skal jo helst være pinlig ren inden gæsterne kommer. Det er så blevet mit job at gøre rent, men det er også okay, så længe jeg må gøre det på min måde :) Vil da lige skrive hvad der skal laves.

Køkken: Rydde op på bordene, vaske pande og gryde af, støvsuge
Stue: Rydde op på bordene, støvsuge, rydde op i vindueskarmene
Badeværelse: Skure fliserne, smide tøjet til vask, bare gøre rent derude.


Jeg satser ikke på at nå det hele idag, men nu vil jeg gå i gang med køkkenet. Og radioen kommer selvfølgelig til at være igang imens :)

fredag den 1. juli 2011

Dagens gøremål

To do

I bad
Finde mine skolebøger
Lægge tøj sammen
Rydde op på værelset
Måske gå ned med pantflasker
Smid alle de tomme sprutflasker ud
Skrive arbejds ansøgninger (Håber printeren virker)
Tømme den side af skabet jeg ikke bruger, så mine 'flytte-hjemmefra-ting' kan komme derind
Støvsuge
Spille Wii fit (hvis det virker) Ellers finde et trænings-program på nettet og bruge det.

Men først, ryge
Vil spørge Ane om hun vil med ud og gå/løbe i aften. Og ellers må jeg se om jeg kan få mig selv til at gøre det selv.