Et brev til dine forældre
Kære mor og far.
Jeg elsker jer begge to meget højt.
I har gjort rigtig meget for mig, taget mig med til lægen dengang jeg havde det rigtig skidt, lavet mad som jeg kunne spise uden at få det dårligt med mig selv. Givet mig lov til at få en is selvom det var vinter, men fordi det var det jeg havde jeg lyst til at spise. Men desværre kan min kærlighed ikke købes med materielle ting. Jeg ved ikke om det er mig der husker dårligt, men jeg kan ikke huske hvornår i sidst sagde "jeg elsker dig" til mig, eller bare kaldte mig skat. Den sidste voksne person der kaldte mig skat,var min venindes mor, det var både rart men også underligt på samme tid. Det er meningen at mine forældre skal kalde mig skat, ikke min venindes mor. Jeg ved at i elsker mig, ellers havde i smidt mig ud for lang tid siden, men desværre er i ikke så gode til at vise eller fortælle det. Men det er nok bare sådan vi har det i den her familie? Der er dog en ting der undrer mig. Hvordan kan i gøre så meget forskel på jeres børn? Jeg ved godt jeg er voksen, og jeg burde kunne tage vare på mig selv, men jeg har stadig brug for hjælp, jeg har stadig brug for råd til hvordan man lever, hvordan man bruger sit liv fuldt ud. Jeg vil ikke have materielle ting af jer, jeg vil bare have lidt mere kærlighed, og lidt mere tid sammen med jer.
Jeg elsker jer mor og far.
- Kristina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar