torsdag den 19. april 2012

Eksamen

Var på skolen kl 8.12 i morges, jeg skulle til eksamen kl 9. Jeg var etb stort nervevrag, ikke engang en smøg kunne dulme mine nerver. Kl blev 9 og jeg gik ind og fremlagde mit projekt. Jeg havde 5 - 10 minutter til at snakke i, men efter 5 minutter måtte min lærer og censor stille spørgsmål. Jeg gennemgik min powerpoint og fik alt det med som jeg ville sige, men da jeg var færdig var der ikke gået 5 minutter, jeg tænkte "fuck, jeg har snakket alt for hurtigt, nu stiller de garanteret en masse spørgsmål jeg ikke kan svare på" mine ben og hænder rystede, jeg kunne slet ikke holde mine papirer stille. Min lærer begyndte at stille spørgsmål, og overraskende nok kunne jeg svare på det hele, der var et par spørgsmål hvor jeg var lidt i tvivl, men ellers gik det meget fint. Nå, men tiden gik og pludselig var kl 9.30. De skulle nu vurdere hvilken karakter jeg skulle have. Jeg gik ud og satte mig og ventede på at de kaldte mig ind igen, jeg rystede stadig utrolig meget. Endelig kom min lærer ud og hentede mig. Hun sagde at jeg havde gjort det rigtig godt, at jeg var god til at lede tilbage til casen hele tiden, og også inddrage mig selv, og jeg kunne teorierne rigtig godt, og så fik jeg karakteren. Jeg fik 10! Det er mit første 10 tal på den nye karakterskala, jeg kan stadig kke forstå at jeg har fået et 10 tal. Jeg har været en omvandrende smiley lige siden :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar